Nordsjællandske Bivenner

Du er her:   Hjem > Medlemsservice > Voksklub Nordsjælland
menulink

Voksklub Nordsjælland

Voksklub Nordsjælland bygger på et samarbejde mellem Nordsjællandske Bivenner, Hørsholm og Omegns Biavlerforening og Kronborg Vestre Birks Biavlerforening. Således kan kun medlemmer af de tre biavlerforeninger være medlem af voksklubben. Medlemskab af voksklubben opnås ved at underskrive erklæring, hvori man tilkendegiver, at man forpligter sig til at følge voksklubbens regler.

Voksklubben fungerer på den måde, at der to gange om året indsamles rammer til voksafsmeltning og rammevask fra medlemmer af voksklubben. Datoerne for aflevering annonceres på hjemmesiden under Aktiviteter. Vokstavlerne køres til Bihuset i Tappernøje, som tager sig af afsmeltning og rammevask. Året efter hjemtages vokspakker med valsede vokstavler i det omfang, de enkelte medlemmer har afgivet bestilling. Der holdes regnskab med hver enkelt biavlers aflevering og køb af voks, således at hver biavler har sin egen vokskonto. Klubben fungerer med andre ord som en bank. Man kan indlevere voks, købe voks og evt. låne voks. Det sidste kan være aktuelt for nye biavlere og for biavlere, der udvider deres biavl. Køb af voks sker i portioner af 5 kg. Der pakkes i alle gængse rammemål.

Alle, der har en varroamidebekæmpelse uden brug af pesticider, kan være medlem af voksklubben. (Se siden med Regelsæt, hvor de tilladte midler er angivet.) Voksklubben bygger således på princippet om absolut ren voks. Test for indhold af pesticider vil ske ved stikprøver og misbrug af den tillid, som vokskubben bygger på, vil betyde udelukkelse.

Næste fælles kørsel til Bihuset med afsmeltning af voks og rengøring af rammer: i uge 37 i 2017. Der gives nærmere besked via e-mails om tidspunkter for aflevering af sække med tavler til omsmeltning.

Afleveringssted: Foreningens rum i den hvide længe, Brede 76, på hjørnet af Brede Allé og I.C. Modewegs Vej, Kgs. Lyngby.

Undermenu

« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple
Template by CMSimple modified by djurhuusweb.dk
Login