Nordsjællandske Bivenner

Du er her:   Hjem > Medlemsservice > Slyngning eller presning af honning > God praksis i og omkring foreningens rum
menulink

God praksis i og omkring foreningens rum

  • Bemærk, at der er parkering forbudt på Brede Allé ud for Brede 76, hold der kun ved af- og pålæsning af tungt materiel og da mindst 5 m fra hjørnet af I.C. Modewegs Vej. 
  • Reservation af rummet er forbeholdt brug af den store motoriserede seks-solds selvende slynge. De tre mindre hånddrevne slynger og honningpressen er beregnet til hjemlån.
  • Rengør al benyttet materiel fra rummet, og noter brug i NBV's branchekode-hefte med dato og navn. Det anbefales at benytte egen si og skrællegaffel. - Bemærk, at voks fjernes bedst med køligt vand.
  • Skråtstil slyngen efter rengøring, så vandet løber fra.
  • Spande med honning skal tages med hjem efter slyngning. Foreningens honning opbevares i rummet.
  • Lys skrællevoks kan efterlades i spand mærket “lys skrællevoks". Spanden skal efterlades tæt tildækket med låg, så myrer ikke kan få adgang. Mørk skrællevoks tages med hjem.
  • Affaldsspanden skal ligeledes stå tildækket med låg og tømmes efter brug (myrerne igen).
  • Rengør gulv og borde, så al honningspild er fjernet. Hold gulvet fri for unødigt udstyr. 
  • Bier i rummet slås ihjel, de må ikke lukkes ud, da de fortsat vil forsøge at komme ind eller aktivere flere bier til at forsøge at komme ind til honningen.
  • Efterlad rummet uden bier.

OBS Slyngen må kun betjenes af personer, der har fået instruktion i brugen og ikke er under 15 år.

« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple
Template by CMSimple modified by djurhuusweb.dk
Login