Nordsjællandske Bivenner

Du er her: Hjem > Arkiv > Aktiviteter i NBV regi > Aktiviteter 2016
menulink

Aktiviteter 2016

Dronningavl på toppen mandag den 25. januar kl. 19:30 - 21:30. Møde i Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, Kgs. Lyngby. (Der er åbent fra kl. 19:00.)
Jakob Germundsson holder foredrag om Dronningavl på toppen. Jakob driver sin erhvervsbiavl fra Honning Huset Ejerbaunehøj. I foredraget vil Jakob dele ud af sin erfaring og viden om:
  • Udvælgelse af avls familier
  • Hvad skal der til for at fremstille en god brugsdronning?
  • Hvad er der brug for i vores biavl?
  • Produktion af småfamilier
  • Starter og støtte familier
  • Finisher
  • Fra larve til dronning
  • Fra hobby til erhverv
  • Honning en bi ting!
Bliv inspireret af at læse om Jakobs dronningavl på hans hjemmeside.
Alle er velkomne.
 
Klargøring af materiel torsdag den 4. februar kl. 19:30 - 21:30. En aften i Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, Kgs. Lyngby. (Der er åbent fra kl. 19.) Her vil bl.a. foreningens vokstavler blive klargjort. Medlemmer er velkomne til at medbringe egne rammer og prægede vokstavler til klargøring. Hvis du har eget ismeltningapparat, er det også en god idé at tage det med.
 
Opfølgningskursus I torsdag den 11. februar kl. 19:30 - 21:30. En aften i Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, Kgs. Lyngby. (Der er åbent fra kl. 19.) Kurset henvender sig til bivenner, der var på begynderkursus i 2015 eller tidligere. Hovedemnerne på mødet vil være: sværmhindrende tiltag og etablering af nye bifamilier (aflæggere). Aflæggere kan dannes på mange forskellige måder og af mange forskellige grunde. Tilmelding til bodil.branner snabel-a me.com.
 
Opfølgningskursus II torsdag den 18. februar kl. 19:30 - 21:30. En aften i Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, Kgs. Lyngby. (Der er åbent fra kl. 19.) Kurset henvender sig til bivenner, der var på begynderkursus i 2015 eller tidligere. Hovedemnerne på mødet vil være: Skift af dronning. Betydningen af en bifamilies hygiejniske adfærd. Udrensningstest, der viser bifamiliens udrensningsevne og dermed hygiejniske adfærd. Etablering af mini-bifamilie i en parringskassette med tilsætning af uparret dronning. Tilmelding til bodil.branner snabel-a me.com.
 
Generalforsamling mandag den 29. februar kl. 19:30 - 21:30. Ordinær generalforsamling i Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, Kgs. Lyngby. (Der er åbent fra kl. 19:00.)
Dagsorden for generalforsamlingen
 1. Valg af dirigent og referent
 2. Bestyrelsens beretning for 2015 og forslag og planer for 2016
 3. Fremlæggelse af revideret regnskab for 2015
 4. Fremlæggelse af budget for 2016 og kontingentfastsættelse for 2017
 5. Forslag fra medlemmerne
 6. Valg af formand
 7. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer og suppleant
 8. Valg af revisor og revisorsuppleant
 9. Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet under generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest mandag den 22. februar.
 
Før-sæson-start møde mandag den 14. marts kl. 19:30 - 21:30. Møde i Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, Kgs. Lyngby. (Der er åbent fra kl. 19:00.)
Emner, der ønskes taget op, kan afleveres på generalforsamlingen den 29. februar eller sendes til bodil.branner snabel-a me.com senest den 7. marts.
Her er en liste over emner vi tidligere har taget op på før-sæsonstart-møder.
  • Første egentlige eftersyn
  • Skift/ rengøring af bunde
  • Tilsætning af dronetavle, og varroabekæmpelse i det hele taget
  • Udfasning af fodertavler
  • Tilsætning af nye tavler
  • Aflevering af vokstavler til afsmeltning for de, der er med i Voksklub Nordsjælland
  • Sværmhindrende tiltag
  • Etablering af ny bifamilie og udskiftning af dronning
  • Flytning af bier
  • Rengøring af udstyr, herunder påsprøjtning af Virkon S (poser med 20 g kan købes på mødet til 1 kr pr gram)
  • Vurdering af fodersituationen, hvornår skal der fodres og med hvad
 
Begynderkursus i biavl, første teoridag lørdag den 19. marts kl. 10:00 - 15:00.
 Kursets teoridel afholdes i Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, Kgs. Lyngby. (Der er åbent fra 9:30.) Tilmelding til kurset er nødvendig, se her. Der er et begrænset deltagerantal, og kurset er fuldtegnet.
 
Begynderkursus i biavl, anden teoridag lørdag den 2. april kl. 10:00 - 15:00. Anden teoridag afholdes i Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, Kgs. Lyngby. (Der er åbent fra 9:30.) Kurset er for deltagerne i årets begynderkursus 2016 i biavl. Kurset er fuldtegnet.
 
Varroa-strategi og det nye elektroniske stadekort mandag den 4. april kl. 19:30 -21:30. Møde i Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, Kgs. Lyngby. (Der er åbent fra kl. 19:00.) Mød Flemming Vejsnæs, konsulent i Danmarks Biavlerforening, og hør ham fortælle om DBFs nye varroa-strategi og forsøgsarbejde. Han vil desuden demonstrere DBFs nyudviklede digitale stadekort “Hivelog - keep it simple" til smartphones, ipads og computere.
Alle er velkomne.
 
Rabatindkøb i Bihuset - bestilling af varer den 30. marts - 10. april. Detaljer angående bestilling sendes på mail til bivennerne.
 
Arbejsdag lørdag den 9. april kl. 9:00 - 14:00. Skolebigården og foreningens rum, Brede 76, skal klargøres til sæsonen. NBV byder på frokost, mens deltagerne selv medbringer drikkevarer.  Tilmelding (af hensyn til frokosten) på mail til Georg Messmann <mess snabel-a c.dk> senest onsdag den 6. april kl. 18.
 
Begynderkursus i biavl, tredje teoridag lørdag den 16. april kl. 10:00 - 15:00. Tredje teoridag afholdes i Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, Kgs. Lyngby. (Der er åbent fra 9:30.) Kurset er for deltagerne i årets begynderkursus 2016 i biavl. Kurset er fuldtegnet.
 
Bæredygtig biavl i Zanzibar mandag den 18. april kl. 19:30 - 21:30. Møde i Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, Kgs. Lyngby. (Der er åbent fra kl. 19:00.) Jesper Kirknæs og Bo Bramming, hhv. formand og næstformand i Dansk Tanzaniansk Venskabsforening, vil fortælle om det tre-årige bi-projekt i Zanzibar, der blev afsluttet i 2015. De viser billeder og video fra projektet. Bo er også en af bivennerne!
Projektet har fokuseret på afhjælpning af fattigdom og forbedring af levevilkår for særligt udsatte hushold i Zanzibar gennem udvikling af økologisk og økonomisk bæredygtig biavl.
Alle er velkomne.
 
Begynderkursus i biavl, praktisk del hver torsdag fra 21. april til 18. august kl. 18:30 - ca. 20:30. Aftenerne afholdes i skolebigården i Brede park, se beliggenhed. (Der er åbent fra kl. 18.)
 
Skolebigården er åben for alle hver torsdag fra 28. april til 18. august kl. 19:30 - ca. 20:30. Begynderundervisningen foregår fra 18:30 til 19:30.
 
Sække med tavler til afsmeltning kan afleveres fra torsdag den 5. til og med torsdag den 12. maj i Brede 76. Det gælder medlemmer af Voksklub Nordsjælland. Detaljer sendes pr. mail til bivennerne. Sækkene bliver kørt til Bihuset fredag morgen den 13. maj.
 
Rabatindkøb i Bihuset - bestilling af varer i uge 21: den 23. - 29. maj. Detaljer angående bestilling sendes på mail til bivennerne.
 
Besøg i skolebigården torsdag den 9. juni fra kl. 10 af børnehaveklasse børn fra Lyngby private Skole.
 
Jordbær-honningdag lørdag den 18. juni kl. 13 - 16.  Nordsjællandske Bivenner holder åbent i og omkring foreningens bigård beliggende i Brede Park, Kgs. Lyngby. Indgang fra I.C. Modewegs Vej skråt over for Brede Allé.  Der vil være smagsprøver og salg af både jordbær og nyslynget honning. Jordbærrene kommer fra Rokkedyssegaard i Kirke Værløse. Der vil desuden være observationsstade med bier og plancheudstilling om biavl og foreningens aktiviteter. Foreningens rum, hvor honningen slynges eller presses, kan beses, og bigården kan besøges i mindre hold. Vi udlåner bidragter og handsker.
Alle er velkomne.
Se flyer med invitation til Jordbær-Honningdagen på siden
 
Besøg i skolebigården mandag den 20. juni fra kl. 10 af de store børn fra Brede Børnehave.
 
Forudbestilling af foder - frister 26. og 27. juni. Se aftalen for NBV's medlemmer:
Jordbær-honningdag søndag den 26. juni kl. 11 - 15. Nordsjællandske Bivenner har en stand på Alderhvile Planteskole, Bagsværdvej 194, Bagsværd. Der vil være smagsprøver på jordbær og nyhøstet honning, og salg af honning. Der vil desuden være observationsbistade med bier, plancheudstilling om biavl og bestøvning og orientering om gode biplanter. Bigården på planteskolen kan beses i mindre hold på annoncerede tidspunkter. Vi udlåner bidragter. Samme dag afholder planteskolen Rosens dag. 
Alle er velkomne.
 
Slyngning af foreningens honning torsdag den 21. juli fra kl. 17.
Høstet honning fra skolebigården og fra NBV's bigård i Søllerød Kirkeskov bliver slynget på 6-solds slyngen i Brede 76. Samtidigt bliver bifamilierne skrumpet, så  opstablingsstaderne kun står på højst 3 magasiner, og trugstaderne med højst et honningmagasin. De slyngede tavler gemmes (uden at bundtes til afsmeltning), så de hurtigt kan sættes til igen, hvis der skulle komme et stort træk.
 
Sommerudflugt med bivennerne lørdag den 20. august kl. 8 - 18. Udflugt med bus til Odense og omegn. Bl.a. besøg hos Lars Fischer og Zofuz Knudsen i bofællesskabet Solens Hjerte, Sydvest for Odense, hvor de har deres bigård. Lars og Zofuz holdt et spændende foredrag i januar 2015 i Fuglevad Vandmølle. Vi besøger også Blomsterfestivalen i Odense. Frist for tilmelding lørdag den 13. august.
Det fulde program for udflugten, tilmelding og priser fremgår af filen:
NBV udflugt 2016 i pdf-format
 
Rabatindkøb i Bihuset - bestilling af varer i uge 32: den 8. - 14. august. Detaljer angående bestilling sendes på mail til bivennerne.
 
Medlemmer af NBV kan hente 60% myresyre fra mandag den 15. august i Brede 76. Detaljer er udsendt på mail sammen med anvisning på forbruget af myresyre for hver af de alternative metoder: fri myresyre, Nassenheider fordamper, hhv. klassisk og professionel, og Apidea fordamper.
Forbrug af 60 % myresyre
 
Skolebigårdsafterne på torsdage sluttede den 18. august.
 
Myresyrebehandling af bifamilierne i skolebigården torsdag den 25. august fra kl. 18:30.
 
Afslutning på begynderkurset 2016 lørdag den 27. august kl. 10 - 15 i Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, Kgs. Lyngby. (Der er åbent fra kl. 9:30.) Den formelle afslutning på begynderkurset finder sted den dag med en evaluering af kurset. Vi udveksler erfaringer om forløbet som ny biavler og gennemgår hvilke opgaver, der forestår.

For medlemmer af Voksklub Nordsjælland: Aflevering af sække med vokstavler til afsmeltning fra fredag den 9. til torsdag den 15. september. NBVs medlemmer af Voksklub Nordsjælland kan aflevere sække med tavler til afsmeltning i Brede 76. Detaljer sendes pr. mail til bivennerne. Sækkene bliver kørt til Bihuset fredag morgen den 16. september.
 
Møde om vilde bier mandag den 26. september kl. 19:30 i Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, Kgs. Lyngby. Der er åbent fra kl. 19.
På efterårets første møde vil Maria Gram fortælle om Vilde bier i Danmark. Maria vil tage udgangspunkt i biernes store mangfoldighed og deres meget forskellige måde at leve på. Hun vil forklare, hvordan vi bedst hjælper de vilde bier. Undervejs belyser hun bl.a., hvordan man ser forskel på en bi, en hveps eller en svireflue.
Maria er formand for foreningen “Bier i Danmark”. Foreningens formål er at arbejde for at udbrede kendskabet til de vilde bier og at sikre deres levevilkår i Danmark, se hjemmesiden
Maria har også oprettet og bestyrer hjemmesiden
vildebier.dk
Alle er velkomne
 
Møde om presning af honning mandag den 7. november kl. 19:30 i Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, Kgs. Lyngby. Der er åbent fra kl. 19.
Ole Michael Jensen, formand for Hørsholm og Omegns Biavlerforening, har altid presset sin honning. Han vil fortælle om, hvordan han gør det, og hvilken betydning det har for hans biavl. Ole Michael købte for mange år siden en honningpresse fra Københavns Amts Biavlerforening. Det er en forbedret udgave af den, han fik sat i produktion, og som Nordsjællandske Bivenner har købt et eksemplar af: vægtstangspressen.
Alle er velkomne
På mødet kan NBVs Bivenner hver aflevere ét glas af egen honning til bedømmelse. Glasset skal indeholde min. 450 gr. honning og være etiketteret, så det opfylder gældende regler med henblik på salg. Aflever glasset i en pose sammen med den udfyldte indleveringsseddel med honningdata. Udfyld så mange felter som muligt.
Indleveringsseddel hentes her
Senest ved mødet den 7. november nedsættes den sensorikgruppe, der kommer til at stå for den objektive bedømmelse af kvaliteten af den håndværkmæssige behandling af honningerne samt udarbejdelsen af den objektive honningbeskrivelse.
 Resultaterne vil blive fremlagt på decembermødet den 5. december, hvor vi også kårer årets vinderhonning efter den subjektive smagsoplevelse.
 
Oxalsyreblanding kan afhentes i Brede 76 fra tirsdag den 9. november. Medlemmer af Nordsjællandske Bivenner kan hente færdigblandet oxalsyre til varroamidebekæmpelse. Husk en egnet beholder; beregn 35 ml pr. bifamilie, der er indvintret på 10 tavler. Og husk at forsyne din beholder med en etiket for oxalsyre.

Se evt. Flemming Vejsnæs' videoer om behandling med oxalsyre på www.varroa.dk. Bemærk hvordan han kun drypper på bierne.

Vigtigt: En bifamilie indvintret på 10 tavler skal behandles med ca. 35 ml oxalsyreblanding, selv om den sidder i en mindre klynge. Fordel mængden forholdsmæssigt efter tætheden af bier i klyngen.
Husk, at oxalsyreblandingen ikke virker i celler med foreseglet yngel. Behandlingen bør derfor foretages, når bifamilien har ingen eller meget lidt yngel.
 
Julemøde med kåring af årets honninger mandag den 5. december kl. 19:30 i Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, 2800 Kgs. Lyngby, for medlemmer og deres familie.
 Der er åbent fra kl. 19. 
Sensorikgruppen fremlægger resultaterne af arbejdet med honningbeskrivelserne af de honninger, der blev indleveret den 7. november. Vi kårer desuden årets honning blandt de indleverede honninger ud fra det subjektive smagsindtryk.
Af hensyn til mødets logistik beder vi om tilmeldig til mødet: send en mail til bodil.branner snabel-a me.com.
 
« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login